Lige nu er en ny personaliseret kræftbehandling i klinisk forsøg på CCIT på Herlev Hospital. Det er en personlig immunterapibehandling baseret på den enkelte patients DNA, der gennem en kunstig intelligensplatform er skræddersyet til at få kroppens eget immunsystem til at finde og dræbe kræfttumorcellerne, hvilket forhåbentligt er stærkt nok til at fjerne kræftsygdommen.
Kræftbehandlingen leveres kun 7 uger efter en blodprøve samt en biopsi fra kræfttumoren er taget, hvilket er uden fortilfælde. Algoritmen i den kunstige intelligensplatform udvælger de muterede proteiner fra kræftcellerne, der mest sandsynligt vil generere et immunrespons.
Deltagere i forsøget modtager den skræddersyede immunterapi i form af 6 injektioner, som stimulerer et respons fra immunsystemet. Den personlige immunterapi gives i kombination med standardbehandling.
Det er første gang nogensinde, at en kunstig intelligensplatform anvendes til at designe en skræddersyet kræftimmunterapibehandling til den enkelte patient. Som deltager i forsøget er muligheden derfor til stede for at være en del af et potentielt gennembrud i behandlingen af kræft.
Det er NeoPepVac-konsortiet bestående af CCIT, Evaxion Biotech, DTU, Statens Seruminstitut, og Innovationsfonden, der står bag det kliniske forsøg. Formålet med forsøget er at monitorere og evaluere evt. bivirkninger, det individuelle immunrespons samt den kliniske effekt af behandlingen. Deltagelse i forsøget kræver ikke meget af din tid. Det er en forudsætning for deltagelse, at du lever op til kriterierne nedenfor.
Du skal blandt andet opfylde følgende kriterier for at deltage i det kliniske forsøg:
Du kan IKKE deltage i det kliniske forsøg hvis du har:
Sådan undersøger du muligheden for at deltage:
For yderligere information, kontakt: